Kundehistorier
Blandt vores kunder har vi forlag med forskellige profiler - der beskæftiger sig med uddannelse, udbredelse af viden og fremme af skønlitteratur. Her er både virksomheden med lange traditioner, som har eksisteret i årevis, små professionelle udgiver samt selvudgivere. Vi samarbejder systematisk med flere hundrede forlag fra både Polen og resten af Europa. Læs kundernes historier.
Jak uprawiać warzywa (Hvordan man dyrker grøntsager)
"Dyrkning af grøntsager er opfyldelsen af min drøm. Jeg har haft min kanal på YouTube med navnet infouprawa i over otte år. Her deler jeg min viden med korte og konkrete film. En dag besluttede jeg mig for at udgive en bog om dyrkning af grøntsager. Det var en ny, vanskelig og krævende opgave for mig, men jeg ønskede at nedfælde min viden om grøntsagsdyrkning på papir. Det skulle være i en enkel og konkret form, hvor jeg samtidigt viste hvordan man dyrker grøntsager skridt for skridt.
De fleste af de købere, som har taget kontakt til mig, synes, at det er den bedste bog, de har læst om grøntsagsdyrkning. Og i løbet af halvandet år har jeg solgt 15.000 eksemplarer."Tomasz Wodziński
forfatter og udgiver af "infouprawa JAK UPRAWIAĆ WARZYWA" (Hvordan man dyrker grøntsager)
Det er bedst at lave det, man bedst kan lide
Jeg elsker at dyrke ting, som senere kan spises. Jeg kan bedst lide at dyrke grøntsager, men frugt er også en væsentlig del af min hobby. Jeg har arbejdet i et Havecenter i årevis, så jeg kombinerer min passion med mit arbejde. YouTube er på en måde også blevet mit arbejde, eftersom jeg tjener på det, på mine film, og også på min bog. Arbejdet i havecenteret + film + haven optager i fællesskab omkring halvdelen af døgnets timer, men det hele er min passion, noget jeg elsker at foretage mig. Jeg er uddannet som ingeniør med speciale i mekatronik. Efter at have afsluttet mine studier, ville jeg sikkert have kunnet tjene en masse penge, hvis jeg havde taget et job indenfor mit speciale, men jeg gjorde mig klart, at det jeg virkelig interesserer mig for, er arbejdet med planter. Så jeg foretrak at tjene lidt mindre og arbejde med det, som gør, at jeg føler mig lykkelig.
Fra gartner til selvudgiver
Jeg mener personligt, at viden bør være gratis. På min YouTube-kanal har jeg selvhjælps-film, som giver nøjagtigt den samme viden, som jeg har skrevet om i bogen. Til de, som alligevel gerne vil støtte min kreativitet, og også til de, som gerne vil have den nødvendige viden på et enkelt sted, beskrevet skridt for skridt, besluttede jeg at udgive bogen. Jeg ønskede at tjene noget på min passion ved at skabe en bog, og jeg ønskede også at udgive et produkt i højeste kvalitet.
Det tog mig omkring to år at forberede bogen. Det er lang tid, men tid er nødvendigt. Jeg forberedte det hele selv, alle billeder tilhører mig, og bogen omhandler dyrkning af 64 forskellige grøntsager. Det var kun udarbejdelsen af omslaget og selve trykningen jeg bestilte andre til at udføre. Jeg ville have et produkt af højeste kvalitet, dvs. hardback, en høj trykkvalitet og en høj papirkvalitet. Det kan lyde underligt, eftersom jeg skriver denne tekst til Totem; virksomheden bad mig beskrive mine oplevelser, men jeg kan bekræfte, at virksomheden Totem leverer den højeste tryk- og produktkvalitet. Man kan godt finde et billigere trykkeri, men jeg besluttede mig for Totem, eftersom virksomhedens repræsentant, Mateusz, var særdeles konkret, virksomheden havde gode anmeldelser på internettet, og det så ud som om, alt var på højeste niveau. Og sådan forholdt det sig rent faktisk. Der var perfekt kontakt, arbejdet blev gennemført hurtigt og problemløst. Hvert eneste eksemplar af min bog er blevet trykt af Totem. Jeg har planer om flere bøger, og når jeg får et godt tilbud (jeg er sikker på at Mateusz sørger ordentligt for mig), vælger jeg helt sikkert Totem til opgaven, det er det bedst mulige valg.
Og sådan på falderebet: Det er værd at dyrke grøntsager. Det er værd at være gartner! Med mange hilsner.
Er du blevet interesseret i den type omslag?
Kontakt os, vi laver et prisoverslag til dig. Vores medarbejdere venter på dig fra mandag til fredag fra klokken 8:00 til 16:00.
Om virksomheden Infouprawa Tomasz Wodziński
Tomasz Wodzińskis kanal med navnet "infouprawa" har aktuelt over 2.600 film og mere end 160.000 følgere.
Forfatteren sælger som selvudgiver sin bog gennem virksomhedens internetside infouprawa.pl
Produktets karakteristika
-
format 165 x 235 mm
-
antal sider: 300
-
G-print 130g mat kridt
Morze naszych tajemnic (Alle vores hemmeligheder)
"På trods af at jeg fra barnsben havde en usædvanlig livlig fantasi, læste jeg hver eneste bog, jeg fik fat i. I skolen havde jeg topkarakterer i polsk, men jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle blive forfatter. Min drøm om at skrive en roman begyndte at tage form, kort før jeg fyldte 28 år. Jeg læste en fantastisk følelsesladet og spændende historie fra en polsk forfatter, og besluttede simpelt hen, at jeg ville skrive min egen historie."
Aneta Obarska
forfatter og udgiver af "Morze naszych tajemnic" (Alle vores hemmeligheder)
Hvordan blev jeg forfatter?
Så satte jeg mig ved computeren og skrev, indtil jeg var færdig. På det tidspunkt beskæftigede jeg mig med hjemmet og små børn, så det var slet ikke så nemt at få det hele til at gå i hak. Jeg skrev som regel om natten, når det var stille og intet forstyrrede mig. Da jeg havde sat det sidste punktum, kunne jeg ikke bare vende tilbage til hverdagen, for muligheden for at skabe hele den verden, jeg havde præsenteret og hovedpersonerne i denne var utroligt absorberende. Så jeg gik med det samme i gang med at skrive den anden bog, og derefter den tredje og fjerde … jeg udgav dem alle fire ved hjælp af to forlag. Det lærte jeg en masse af, og jeg drog nogle konklusioner for fremtiden. På grund af den erfaring besluttede jeg, da jeg udgav min femte bog (Alle vores hemmeligheder), at jeg sætter alt på et kort og udgiver den selv. Og på den måde opstod ideen om selvudgivelse.
Når passion bliver en måde at leve på...
Jeg etablerede egen erhvervsvirksomhed, som gjorde, at skrivning og udgivelse af bøger blev min ide til at tjene til dagen og vejen. Selv om jeg kun lige er begyndt min oplevelse som selvudgiver, ved jeg, at det er en metode, som passer mig godt. Muligheden for selv at kunne bestemme om alle aspekter af bogen giver stor tilfredsstillelse. Selvfølgelig er der en masse arbejde i forbindelse med dette, men man bliver glad, når man ser resultatet. Da jeg første gang holdt “Morze naszych tajemnic” (Alle vores hemmeligheder) i hånden, flød glædestårerne simpelt hen ned over mine kinder. Det samme skete, da jeg på grund af en venlig indstilling fra medarbejderne på Totem (herunder Adrian Gatzke), med et enkelt tryk på en maskine, kunne indlede trykket af min bog og se, hvordan det hele foregik. Samarbejdet med trykkeriet Totem i Inowrosław er en ren fornøjelse. Fremragende kontakt, professionalisme samt omhu for de mindste detaljer gør, at jeg helt sikkert vender tilbage til dem 😊
En helt usædvanlig bog for mig
“Alle vores hemmeligheder” er for mig en helt usædvanlig bog, eftersom jeg denne gang satsede på noget andet end tidligere. En underholdende roman med en masse naturlige hovedpersoner, som vi kan identificere os med, en fortælling, som giver os en vifte af følelser, og først og fremmest en bog, som behandler et vigtigt emne. Jeg ville gerne have, at min bog denne gang ikke kun var underholdning, men også fremkaldte nogle overvejelser hos læseren. Den primære handling omfatter de smukke følelser, som opstår mellem Eliza og Mikolaj, men i baggrunden følger vi blandt andet spørgsmål som børn af alkoholikere, posttraumatisk stress samt gaslighting. Da jeg havde læst de første anmeldelser fra læserne, vidste jeg, at “Alle vores hemmeligheder” havde ramt noget hos læserne.
Om virksomheden Aneta Obarska
Uddannelse indenfor kulturvidenskab, forfatter af kald, selvudgiver af valg. Hun fortæller om sig selv, at hun er en lykkelig kvinde med en kunstnerisk sjæl. Hun er ikke i stand til at kede sig. Forfatterens bøger kan ses på siden abobarska.pl
Produktets karakteristika
-
format 130 x 205 mm
-
antal sider: 440
-
papir Creamy 70 g
Føler du dig inspireret?
Hos Totem glæder vi os, når vores kunder har succes, og vi vil gerne høre historien om de bøger, de har udgivet. Vi er stolte over at være en del af den fortælling. Måske vil du gerne dele din historie med os og inspirere andre?
Hvis ja - så tag kontakt til mig!