Ofte stillede spørgsmål
Få svarene på de hyppigst stillede spørgsmål fra vores kunder.
Forberedelse af filer
Hvad er kravene til filerne i tilfælde af paperbacks med laminerede flapomslag? Er det tilstrækkeligt med to filer: en fil med en tegning af omslaget og en anden PDF-fil med CMYK 300 dpi grafik med de fysiske mål, som præcist svarer til tegningen af omslaget med 5 mm udfald fra hver side? Hvad er ellers nødvendigt?
En fil med tegning af omslaget er ikke nødvendig – den fil er udelukkende for kundens skyld, sådan at det er muligt at planlægge og projektere omslaget præcist til den ønskede form for omslag og bogens parametre. På vores trykkeri har vi til udførelse af trykopgaven brug for en fil med omslagsprojektet i de korrekte mål med udfald 5 mm til hver side. Såfremt der på omslaget er planlagt nogen form for forædling, har vi brug for endnu en fil (eller flere filer) – med masken (eller maskerne) til den valgte forædling. Som vi skriver i vores vejledning: “Bemærk, forædling af alle slags grafiske projekter skal forberedes i den samme tegning, som forsiden er udført i (under hensyntagen til den korrekte placering af supplerende elementer, med fastholdelse af passende formater og marginer).”
Bliver mine filer tjekket for om de teknisk set er i orden, og hvad omfatter sådan et tjek?
En fuld kontrol af de til produktet fremsendte filer er standard og kræver ikke ekstrabetaling. De fremsendte materialers egnethed verificeres i det omfang, dette er angivet i vores vejledning.
I hvilket format er det bedst at fremsende trykfilen?
Det eneste accepterede format af fremsendte materialer til tryk er en PDF-fil.
Hvordan forberedes trykfilen?
Det er ikke muligt at besvare det spørgsmål med en enkelt sætning. På vores internetside findes detaljeret vejledning, hvor vi i de enkelte afsnit angiver kravene. I tvivlstilfælde eller ved yderligere spørgsmål er vores team af professionelle rådgivere altid klar til at hjælpe.
Gennemførelse af bestillinger
Kan jeg ændre filen efter prøvetryk?
Ja, selvfølgelig kan du det? Trykkeriet begynder ikke produktion uden ordregivers endelige accept af filerne.
Hvad er soft proof?
Det er en produktionsfil efter teknisk analyse samt kontrol af overensstemmelse med bestillingen; den indbefatter en software-rapport og bemærkninger anmeldt af vores specialister.
Hvilket oplag er det mindst mulige?
Vi udfører bestillinger på helt ned til 1 eksemplar, men vi tilskynder til at tjekke prisen, også for lidt større oplag.
Kan jeg afhente de trykte bøger personligt?
Vi gør ikke brug af denne form for overdragelse af bestillingen, men under særlige forhold, kan det efter aftale med salgsrådgiveren lade sig gøre.
Hvilke former for levering tilbydes?
Vores leveringsmetode er som standard kurerforsendelse. Husk på, at leveringsomkostningerne altid er inkluderet i den grundlæggende pris. Det er efter individuel aftale muligt at bestille transport med alternativ transportform.
Hvor lang er leveringstiden?
Leveringsfristen afhænger af det aktuelle arbejdspres i trykkeriproduktionen samt bestillingstypen og hvor kompliceret bestillingen er. I lavsæsonen og udenfor højsæsonen (februar til juli) udfører vi opgaver med enkle indbindinger på 7 arbejdsdage, og mere komplicerede opgaver på 10 arbejdsdage fra accept af trykfilerne. I højsæsonen kan fristerne forlænges til henholdsvis 10 og 15 arbejdsdage.
Selvudgiver
Jeg er et nystartet forlag og arbejder netop på min første bog. Hvilken hjælp kan jeg regne med at modtage fra jeres trykkeri?
Vi har stor erfaring med at arbejde sammen med nystartede forlag og selvudgivere. Vi vil være glade for at føre dig gennem hele produktionsprocessen, rådgive om valg af råvarer og indbinding samt finde de optimale løsninger – også prismæssigt, sådan at din bog opfylder alle forventninger. Vi vil være glade for at sende prøver på papir og tryk til dig, sådan at du lettere kan træffe beslutning om formen på din publikation.
Kan man på jeres trykkeri bestille et forsideprojekt til min bog, bestille korrekturlæsning samt opbrydning til tryk?
Vi beskæftiger os udelukkende med trykkeri, og leverer ikke ydelser forbundet med korrektur af tekster samt forberedelsen af disse til tryk, og heller ikke grafisk projektering af omslaget. Vi samarbejder imidlertid med en lang række virksomheder, som vi er glade for at anbefale til vores kunder.
Hvad er de faktiske mål af format B5?
Det optimale format er 165 x 235 mm, men ofte er det også 170 x 240 mm. Vi fraråder bestemt at anvende størrelser i området 176 x 250 mm, da det genererer enorme affaldsmængder af papir og betydeligt større produktionsomkostninger. Det har også negative miljømæssige konsekvenser.
Hvad er det bedste papir til min publikation?
Spørgsmålet er for generelt til, at det kan besvares entydigt. Når man vælger råmaterialer til bogens indre, er der adskillige aspekter, man skal tage hensyn til, bl.a. forlagstypen og karakter, bogens formål, bogens fysiske mål, modtagergrupper og det budget, vi disponerer over. Vi bør først besvare en række grundlæggende spørgsmål, fx hvidt, cremet eller måske off hvid, bestrøget eller ikke-bestrøget, standard eller fra genbrug? Ved angivelsen af de beskrevne data vil vi kunne anbefale en perfekt råvare til dit arbejde.
Hvad koster det at udgive en bog som selvudgiver?
Vi kan kalkulere prisen på tryk af den bog, du drømmer om. Der er imidlertid andre omkostninger i den forbindelse. Dem skal man være opmærksom på, når man beslutter sig for at blive selvudgiver. Alting afhænger af, hvor mange personer du beslutter dig for at samarbejde med og hvilken assistance, du har behov for. Selvudgivere beslutter sig hyppigst for samarbejde med redaktører samt professionelle korrekturlæsere. Du bør ikke presse omkostningerne ved at udelade den slags service – en redaktørs trænede øjne samt korrekturlæseren gør, at teksten er ordentligt gennemarbejdet og fri for fejl i teksten. Bortset fra det kræver dit materiale forberedelse til tryk – layout og opbrydning, og også et projekt til omslaget. Du kan nemt finde tilbud fra folk, som hjælper dig med forberedelsen af din bog, hvis du leder på specialiserede portaler dedikeret til trykkeribranchen.
Kan jeg bestille et prøveeksemplar hos Totem?
Selvfølgelig; vi tilbyder en sådan løsning. I paperback er det muligt at trykke et prøveeksemplar, mens vi i hardback udfører et såkaldt løst tryk. Det er en løs samling uden omslag. Tryktiden og forsendelsen af et prøveeksemplar er omkring en uge, og den tid skal lægges til den tid, det tager at trykke oplaget. Denne mulighed er belagt med et ekstra gebyr.
Hvor længe gælder et pristilbud fra trykkeriet?
Et tilbud udarbejdet af vores trykkeri er gyldigt i 10 dage. Årsagen til dette er primært, at prisen på papirmarkedet svinger dynamisk, og det er ikke muligt at garantere stabiliteten af denne. Vi tilskynder imidlertid til at stille spørgsmål – vi vil være glade for at rådgive om den bedste teknologiske og prismæssige løsning. Her skal vi huske på, at den kalkulation over trykprisen vi udarbejder, ikke forpligter den potentielle kunde til noget som helst.
Hvad har størst indflydelse på bogens endelige pris?
Meget afhænger af indbindingen – altså om omslaget er blødt eller hårdt, om bogblokken er limet eller syet, og hvilket format publikationen har. Der er en betydelig prisforskel mellem de enkelte formater, fx A5, B5 eller A4. For forlaget er det væsentligt, at man altid kan bede om et pristilbud for flere varianter.
Mellem en enkelt bog som paperback trykt i stort oplag, og nogle enkelte eksemplarer af et album med hardback og syet blok med forædlet omslag, ses en enorm prisforskel. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er nogen ide i at spørge om prisen før bogen er sat og forberedt til tryk. Inden vi skriver til trykkeriet, er det værd at overveje, hvordan vores bog skal se ud.
Hvad skal jeg spørge om i første mail til trykkeriet?
Hvis din bog er ved at være færdig, og du forbereder dig på at afgive bestilling på tryk, skal du definere en række parametre, som er nødvendige for at trykkeriet kan udarbejde et pristilbud. Det er:
- bogens format (bogblokkens mål i mm)
- antal sider indeni (uden at medregne omslaget)
- farver indeni – skal det være i farver eller sort-hvid?
- hvilket papir planlægger du at bruge til din bog (hvis du ikke har viden om papir, kan du gøre det beskrivende, fx meget hvid/ med let cremet farvetone, meget glat, fra genbrugspapir, med standardtykkelse)
- omslagstype (hardback, paperback, syet eller limet bogblok)
- oplag
Hvad skal en førstegangs forlægger lægge mærke til, når man leder efter et trykkeri?
Ved valget af trykkeri prøver vi ikke at lade os lede af kun et enkelt kriterium, fx den billigste pris eller den hurtigste leveringsfrist. Det er godt at finde et kompromis mellem pris, kvalitet og leveringsfristen. Vi anbefaler at tjekke, hvad andre kunder siger om det pågældende trykkeri, og hvilke erfaringer de måtte have. Her kan anmeldelser om den pågældende virksomhed være til stor hjælp, og de er lette at finde ved brug af Google. Ydermere er det værd at bede trykkeriet om prøver eller eksempler på gennemførte opgaver. Så kan vi i praksis undersøge trykkvaliteten samt de råmaterialer, trykkeriet tilbyder.
Omslag
Hvad er prisforskellen mellem hardback og paperback?
Det er ikke muligt at angive en fast forskel i prisen, da mange forskellige parametre spiller ind her, som for eksempel: format, størrelse og oplag. Hvis vi tager gennemsnitlige parametre for B5, 160 sider, 200 stk., så vil en hardback syet med tråd være omkring 5,00 zloty netto/eksemplar dyrere end en limet paperback.
Jeg er i tvivl om hvorvidt jeg skal vælge syet eller limet hardback, hvilken en skal jeg vælge?
Vi anbefaler altid syning med tråd for hardback udgivelser. Ved hjælp af syningen opnår vi en solid holdbarhed af produktet, men først og fremmest vil hele bogblokken kunne åbnes fuldt ud. Den limede version er udelukkende reserveret til tyndt papir.
Hvad er forskellen på en indsat o-wire og en indskruet PVC-spiral?
Selve navnet siger en del om den grundlæggende forskel. O-wire spiraler presses ind på ryggen, hvor de er tæt lukket til, og ikke gør det muligt at vende arkene 360 grader. Indskruede spiraler er fuldstændigt lukkede og gør det muligt at lade arkene dreje fuldt ud omkring. En indskruet PVC-spiral er praktisk taget uforgængelig, men desværre koster den 2-3 gange mere i produktionsomkostninger.
Kan jeg bestille andre farver tråd end hvid til min bog?
Selvfølgelig. Vi disponerer over tråd i et tocifret antal farver. Vi anbefaler anvendelsen af individuelle farver, særligt ved arbejder med åben ryg. For arbejder, hvor der inde i bogen befinder sig sorte felter, anbefaler vi anvendelsen af sort tråd.
Forædling
Er der nogen begrænsninger i forhold til anvendelsen af lak på omslaget?
Der er en række begrænsninger, som er beskrevet i vores vejledning:
– I projekter med masker under 2D og 3D-lak kan man anvende elementer med en tykkelse på mindst 0,25 mm, anbragt i en afstand af mindst 0,6 mm fra hinanden.
– 3D lak må ikke forekomme på skærelinjer, bøjninger samt foldninger.
Jeg placerer bogens titel på bogryggen. Det er vigtigt for mig, at den bliver forædlet med 3D-lak. I hvilken afstand fra kanten skal den placeres?
Tekst anbragt på ryggen, som skal dækkes med lak, bør være lagt i en afstand af mindst 1 mm fra kanten. I tilfælde af anvendelse af metalliseret folie bør afstanden endda være 2 mm.
Hvad er de konkrete mål på det største element, man kan dække med 3D-lak?
Som vi allerede har skrevet, jo større overflade, jo større fare for overfladefejl. Vi anbefaler, at det største lakerede objekt ikke er større end 20 mm x 20 mm. I tilfælde af store overflader anbefaler vi ikke lakering, men i stedet at påføre et lag laminering på hele overfladen
Hvor stor en overflade kan man dække med 3D lak?
Det anbefales ikke at dække store overflader med anvendelse af 3D lak i et felt – det kan forsvinde og effekten vil ikke være tilfredsstillende. Det er bedst at anvende 3D-lak på visse udvalgte elementer af omslaget – tekster (titel, forfatter), ornamenteringer eller på en større overflade, men med dannelsen af en struktur med visse mønstre eller imitationer, fx dyrehud, regndråber, struktur på et maleri.
Hvilken maksimal laktykkelse kan man nå ved anvendelse af 3D?
På vores trykkeri er det muligt at opnå en tykkelse på 200 mikroner.
Må elementer forædlet med 2D eller 3D lak være i berøring med elementer belagt med folie?
Ja, først påføres folien, og derefter i næste tilgang 2D eller 3D lak.
I beskrivelsen på Totems internetside er 2D sammenlignet med serigrafi. Betyder det, at elementer gengivet som 2D kun kan være i en farve?
Sammenligningen med serigrafi skal pege på visse ligheder i de opnåede effekter. Det er en flad lak. Anvendelsen af denne type lak betyder kun, at lakeringen af elementer på omslaget vil være flade, og ikke kan føles under fingerspidserne, ligesom ved traditionelle lakeringsmetoder. Man kan lakere alle grafiske elementer på omslaget . i enhver farve (idet man erindrer om de allerede nævnte begrænsninger). Kun lakeringsprojektet, altså masken, skal udarbejdes med brug af kun en farve – 100% sort.
Hvorfor bør man ikke påføre metalliseret folie på trykte elementer?
Såfremt vi ønsker at påføre metalliseret folie på et grafisk element på omslaget, er det bedst at fjerne det fra printprojektet. Hvorfor? I princippet er der ingen kontraindikationer, men det sker, at de trykte elementer kommer “ud fra under folien” – som følge af en minimal forskydning, nogle gange en brøkdel af en millimeter. I så fald får vi en uønsket effekt – en tilsyneladende unøjagtighed i placeringen af folien.
Må to metalliserede folier være i kontakt med hinanden?
Nej. Hvis masken indeholder to forskellige folier på den samme linje, skal filen rettes. Vi har gennemført prøver, som viser, at når man lægger det andet folie, som berører det første, kan det første folie beskadiges. Det er muligt at anvende to forskellige slags folie, men de skal ligge i en afstand af hinanden på 2-3 mm.
Skal metalliseret folie i maske forberedes med udfald?
Nej, det skal være lagt i en afstand af 2 mm fra skærelinjen.
Kan elementer med presset metalliseret folie påføres på skærelinjer?
Små elementer kan, større overflader kan ikke.
Er det acceptabelt først at påføre laminat i form af Soft Touch, derefter glansfolie og til sidst et metallisk lag?
Nej. På hele omslagets overflade kan man som laminat påføre en enkel slags folie. Der er mulighed for at vælge mellem Soft Touch-folie, folie i mat eller glans (dog sådan, at 3D-lak ikke er særlig effektfuld på glansfolie – baggrunden eksponeres ikke ordentligt). Sølvfolie eller andre farver kan påføres på laminatet.
Kan man placere 3D-lak på Soft Touch-folie og supplerende guldfolie?
Ja, på Soft Touch-folie kan man påføre 3D punktlak. Det skriver vi om på siden: “For at opnå den bedste effekt af 3D-lak, anbefaler vi at anbringe et laminat i form af Soft Touch folie på hele den forædlede overflade.” På Soft Touch-foliet kan ligeledes påføres metalliseret folie.
Hvilke farver folie er til rådighed?
Hos Totem har vi fast tilbud på folie i guld, sølv, rød, mørkeblå og sort samt holografisk (laser samt punkter).
Kan man indenfor rammerne af 3D Touch-teknologien kun anvende en slags folie?
Nej, både når vi laver en digital forædling af omslaget og ved traditionel varmstempling kan man anvende flere slags (farver), optimalt tre slags.
Hvilken størrelse fonte accepteres i tilfælde af forædlinger?
Både ved anvendelsen af 2D/3D lak samt folie bør fontene i projektet ikke være mindre end 8 punkter. Hvis det planlægges at laminere hele overfladen med Soft Touch folie (og det anbefaler vi) skal fontene som anvendes i de tekster, som er forædlet med folie eller lak, have en minimal størrelse på 6 punkter.
Hvilke filer skal man sende til trykkeriet, hvis vi ønsker at forædle forsiden. Er det nødvendigt at udarbejde en visualisering af omslaget?
Man skal først og fremmest huske på den primære produktionsfil – altså omslagsprojektet i trykfilen (PDF). Vi må betegne den som den vigtigste fil. Derefter skal der udarbejdes en fil med masker til de forædlinger, man har planlagt (fx en fil med maske med 3D lak eller fil med maske med guldfolie; det er af væsentlig betydning, at hver forædling er i en selvstændig fil). Husk også på dette gode råd fra vores internetside: “Bemærk, forædling af alle slags grafiske projekter skal forberedes i den samme tegning, som forsiden er udført i (under hensyntagen til den korrekte placering af supplerende elementer, med fastholdelse af passende formater og marginer).” Filer med visualiseringer (mockup) er ikke påkrævet.
Er 3D Touch teknologien udelukkende 3D relieflak?
Nej. Indenfor rammerne af denne teknologi er det muligt at anvende forskellige forædlinger – flad lak (2D), relieflak (3D) og også farvet metalliseret folie.
Hvor mange slags forædlinger kan man anvende i omslagsprojektet?
Vi risikerer dette svar – lige så mange, som der er plads til på omslaget :) Der eksisterer ikke nogen teknologiske begrænsninger desangående. På samme tid er vi i stand til at anvende forskellige typer lak, tilføre udstemplet folie eller relief. Man skal dog huske på, at anvendelsen af mange forskellige forædlingsformer på samme tid ikke nødvendigvis medfører, at produktet bliver flottere eller mere interessant.
Økologi
Er trykkeriet Totem miljøcertificeret?
Vi lægger enorm vægt på, at de produkter, som forlader vores trykkeri, er fremstillet på den mest økologiske måde. Selve den digitale trykteknologi er i princippet langt mere miljøvenlig end traditionelt tryk. Vi har fået tildelt et FVC-certifikat samt et certifikat, som bekræfter, at vi for 100% vedkommende anvender energi fra vedvarende kilder.